|
Koncept
fjerdesal laver løsninger, der er designet til individuelle behov.
Konceptet er altid at finde den løsning, der passer den enkelte
i forhold til både design, indhold og økonomi. Derfor udgør rådgivningen altid en væsentlig del af vores service.
God rådgivning sparer både vores og kundernes tid og ressourcer - og du betaler kun for det, du får. Men god rådgivning giver i sidste ende også det bedste
resultat. Når vi arbejder med en hjemmeside, tager vi f.eks. altid udgangspunkt i, hvad hjemmesiden skal bruges til,
hvem målgruppen er samt hvilke ønsker og krav kunden har til brugervenlighed og design.
Fjerdesal startede i januar 2008 som et alternativ
til de mange standardløsninger, der findes, når det gælder design af hjemmesider. Der har vist sig at være et
stort behov for netop de individuelle løsninger og en del kunder, har det vist sig, efterspørger desuden vores rådgivning
og hjælp til at skabe en sammenhæng mellem hjemmeside og den øvrige kommunikation - både når det gælder det
visuelle udtryk og budskabet i teksten.
Overordnet set kan vores spidskompetencer inddeles i følgende kategorier:
|
|
Rådgivning
|
Den rigtige strukturering af indholdet og tekster, der er tilpasset både mediet og
målgruppen, er afgørende for, at en kommunikationsløsning fungerer i praksis. Det gælder hjemmeside så vel som logo, informations- og salgsmateriale etc.
Vi tilbyder rådgivning og vejleder i valg af løsninger, både når der skal laves nyt såvel som til udvikling og opdatering af eksisterende materiale.
|
|
Webdesign
|
Design og grafisk udtryk er vigtigere for nogle end for andre. Er design
og detalje vigtigt for dig eller har du allerede en idé til design af en hjemmeside, er det
oftest et problem at benytte de predesignede løsninger, som mange webdesignere tilbyder.
Fjerdesal arbejder den anden vej. Vi bestemmer altid designet først og finder derefter
den bedste måde at løse opgaven i praksis. Det skaber fleksible løsninger, der
ikke går på kompromis men derimod tager højde for individuelle ønsker og
behov.
|
|
Tekstforfatning
|
Informative og præcise tekster, der er skrevet til målgruppen, er afgørende for, om
du lykkes med formidlingen af dit budskab.
Fjerdesal har bred erfaring med formidling både på internettet og generelt. Uanset hvilken opgave der er tale om, er
den forudgående analyse og definering af budskaber og målgruppen en vigtig del af arbejdet. Tekster der fungerer optimalt i en sammenhæng kan vise sig ubrugelig i en anden sammenhæng.
|
|
|